Frimærkeklubben / Program forår 2020

Program forår 2020

Klubmøderne finder sted i SENIORHUSET, Merkurs Plads 8, 4800 Nykøbing F.
Vi har det bagerste mødelokale.
 
Mødeaftenerne afvikles sædvanligvis sådan:
19.00 - 19.30: Bytte indenfor aftenens samle/bytteområde, socialt samvær.
19.30 - ca. 22.00: Informationer fra bestyrelsen. Herefter præsenteres aftenens tema.
GÆSTER ER ALTID VELKOMNE!
 
HUSK at medbringe materiale til de små hyggelige auktioner på mødeaftenerne!
 
 
 
7. januar:
GODT NYTÅR.
SÆSONSTART FORÅR 2020.
Velkommen tilbage fra vinterpausen!
Vi glæder os til at høre om du fik frimærker, breve eller postkort til din samling under juletræet, eller måske måtte sørge for det selv!
Start af pointspil.
 
 
21. januar:
HYG OG BYT!
 
 
4. februar:
QUIZ.
OBS! Flemming Ruder kan desværre alligevel ikke stå for quizzen i aften, han rekreerer efter en større op., og vi ønsker ham god og hurtig bedring!
Stig Jacobsen har lovet at springe ind som reserve-Quizzmaster, tak for det!
 
 
18. februar:
POLITI.
Ole Lygum deler ud af sin store viden om dansk politi, deres uniformer og effekter - det bliver selvfølgelig en morderlig fængslende aften,
 
 
 
3. marts:
DET DANSKE RIGES STORHED OG FALD - 1864.
Stig Jacobsen har været i postkort- og frimærkesamlingen samt historiebøgerne og sammenfatter og beskriver konsekvenserne af Rigets kollaps i 1864.
 
 
 
17. marts: AFLYST
AUKTION.
Tag jeres overskudsmateriale med...
Stig Jacobsen svinger hammeren, og tæller til Første - Anden - Tredje!!
Så det er altså i aften du slæber det med du ikke selv kan bruge.
 
 
 
31. marts: AFLYST
FØR SAMLERMESSEN.
 
 
5. april 9-15:
NYKØBING F. FRIMÆRKEKLUB
DANMARKS STØRSTE SAMLERMESSE 2020
i Nykøbing F. Hallerne.
 
AFLYST
PGA CORONA-VIRUS UDVIKLINGEN 
 
 
 
14. april: AFLYST
POSTKORT DER GJORDE INDTRYK.
Palle H Petersen og Kirsten Andersen viser en række postkort der gjorde indtryk, kort fra deres store samling som de ikke har vist os før.
 
 
 
28. april: AFLYST
SÆSONAFSLUTNING.
Klubben er gavmild vært med lidt godt til ganen og maven.
Vi aflyser vores traditionelle sæsonafslutning allerede nu, men gennemfører denne sædvanligvis hyggelige aften som første mødeaften i efterårssæsonen!
SE NEDENFOR!!
 
 
 
GOD SOMMER - OG HOLD AFSTAND!
 
 
SÆSONSTART EFTERÅR 2020
Sæt kryds i kalenderen!!
 
1. september:
Klubben er gavmild vært med lidt godt til ganen og maven.
 
 
 
 
 
 
Månedens postkort
 
AUGUST

Det forlyder at der trods Corona krisen alligevel er blevet handlet godt i Nykøbings forretninger i juni-juli, og det er jo gode nyheder!
Og nu hvor vi rammer august, er der uden tvivl en lang række UDSALG på vej med iøjnefaldende tilbud her og der og allevegne.
Sådan var det selvfølgelig også omkring år 1900 – og det ses tydeligt på de herlige vindues- og udendørsudstillinger de særdeles driftige købmænd i de centrale handelsgader Slotsgade, Langgade, Frisegade og Jernbanegade kunne præstere, se selv!

1) Grisetorvet med H. Clausens Detail & Möbelhandel. Huset eksisterer ikke mere men lå som det sidste i husrækken overfor Sidenius/Aage Maagensen i Slotsgade. Her er facaden taget i brug i præsentationen af de gode tilbud.
Kortet er sendt i 1910.

2) Lidt længere henne i Slotsgade havde en af de meget driftige købmænd, Valentin Jensen, sin meget iøjnefaldende Manufacturhandel med udsalg af Herreklæder. V.J. udgav adskillige Nykøbing postkort med små reklameslogans for forretningen.
Kortet er fra ca 1910.

3) I Frisegade 9, for enden af Brogade, havde I.P. Möller & Comp. sit udsalg for kjoletøier, lærredsvarer, bomuldstøier og vadskestoffer, samt frakker til damerne. En centralt placeret forretning her hvor trafikken til/fra Lolland støder til Frisegade.
Kortet er sendt 1906.

4) Og i Jernbanegade 6, i Bazarbygningen, har vi Viggo Hansens flotte vindue med den nyeste mode for damerne, det ligner feminin luksus!
Et kort fra ca 1910.

5) På samme side, i Jernbanegade 22, overfor H&M, lå i mange år M.P. Sillehoveds forretning for Herre- og Drengeklæder. Vistnok en populær forretning blandt landbokunderne der ikke havde så langt at gå fra jernbanestationen for enden af gaden. Kortet er sendt i 1926.
 
Klik på billederne hvis du vil se en større udgave.
 
© nykfrim.dk